det har vist aldrig været nogen hemmelighed, at jeg er utrolig stædig. Stædig i forhold til mine holdninger, stædig i forhold til det jeg gerne vil opnå, og ja, bare generelt stædig- bare spørg Torben 😝

Før min sidste operation, var jeg oppe på at kunne løbe 9,8km med RaceRunneren. Efter operationen er jeg virkelig sat af sporet! I sidste uge besluttede jeg mig for, at det fandme skulle være løgn! Så jeg tog turen udenom byen- 3,2 km. Og nu får jeg det til at lyde som om jeg bare lige gjorde det- tro mig, det var virkelig en kamp!! Jeg havde flere nærdødsoplevelser på turen (overdrivelse fremmer forståelsen!). Efter jeg kom hjem havde jeg det rigtig dårligt, og måtte gå i seng. I dagene efter havde jeg super ondt, og måtte opgive min genoptræning.

I dag var jeg så igen til genoptræning. I min verden kan det knap nok kaldes kaldes træning, da jeg godt nok sidder i en af maskinerne, men der er ingen vægt på! Alligevel endte det i dag med, at jeg fik presset mig for hårdt, og jeg besvimede og røg i gulvet. Efter jeg er kommet hjem, stod den på opkast og 4 timers søvn.

Hvad kan man så lære af det!? At jeg bliver nødt til at lytte efter hvad de kloge hoveder siger? Jamen jeg vil bare så gerne!!! Jeg synes det er SÅ svært, at gamle Oluf på 85 kan langt mere end mig. Indrømmer blankt at det gør mig rigtig ked af det 😞

Jeg vil ikke sige at jeg har det svært med at jeg er kørestolsbruger, og jeg har også vænnet mig til, at her er hjælpere døgnet rundt. Men jeg har svært ved at acceptere, når jeg mister mere af mig selv. Pt kæmper jeg eksempelvis med at acceptere, at hjælperne skal hjælpe mig med at få bukserne op. Og lad os bare sige, at stædigheden vinder halvdelen af gangene 😝 JEG VIL SELV!!!

 

hvad vil jeg egentlig med det her indlæg? Jo, jeg vil egentlig bare fortælle, at jeg ikke er nogen superwoman- jeg er bare tit og ofte godt og grundig dum, pga min stædighed! Jeg høre af og til, at folk synes, at jeg er sej pga mine løbeture, rejser, teltture, eller hvad jeg laver af sindsyge ting. Og jeg kan sagtens sætte facade op, og fortælle hvor fedt det var, men sandheden er også, at jeg bestemt også mærker bagsiden af medaljen! Jeg vælger bare at bagsiden af medaljen, er værd at tage med, da jeg har det sjovt/dejligt, imens jeg gør tingene- det gør det hele værd!

Det hele handler om at prioritere- og jeg træffer ikke altid de rigtige valg! Jeg er bare så pokkers stædig 😜