Havde du spurgt mig for ti år siden, så havde jeg sagt at at folk der camperede i telt var idioter. Og dem der så ovenikøbet tog til Italien i telt, var rablende sindssyge.

Som barn er jeg kommet på den samme campingplads hvert år. I 2003 døde min far, og året efter inviteret ind min mor,  Torben, min søster og jeg der ned igen. Men det var bare slet ikke det samme! Der manglede ligesom noget- min far! Derefter stoppede med at komme der nede.

I 2009 havnede jeg, pga. sygdom, i kørestol. Derefter opgav jeg tanken om, at vise Elias, mit ferieparadis. Camping LaQuercia ved Lazise er virkelig mit paradis! Jeg har ikke haft den nemmeste barndom, men der nede kunne mine forældre enes. Men camping og kørestol, er ikke lige det oplagte match. Vi har ihvertfald ikke lige en lottogevinst, der skal bruges på at bygge en campingvogn til en kørestolsbruger.

I 2013 foreslog Torben, at vi kunne tage på LaQuercia i telt. Telt!?!? Jamen hvordan holder man vandet ude når det styrtregner der nede, hvordan gør man med kørestol, hvad kan jeg sove på, og alverdens andre spørgsmål, styrtede rundt i mit hoved! Jeg brugte så også lige 1,5 måned på at hyle,  fordi jeg glædede mig så meget 😜

 

Men vi tog chancen, og pakkede spasserbussen, og kørte mod gardasøen. Det var en fantastisk ferie! Vi har dog efterfølgende lært en masse ting, og meget af teltudstyret er blevet skiftet ud hen af vejen. Men lad mig sige det sådan- jeg ELSKER at campere i telt! Faktisk så meget, at Elias og jeg, var på fire dages telttur i februar måned 😄 og for at vende tilbage til det jeg startede med, så må det jo gøre mig til rablende sindsyg!

Jeg forstår stadig ikke, at man kan sidde sådan en lørdag aften, med knaldende hovedpine, og alligevel er telefonen rødglødende, fordi jeg google campinggrej. Jeg må simpelthen være blevet sindsyg! Men i så fald elsker jeg at være sindsyg, og glæder mig afsindig meget til næste gang teltet skal luftes 😊

Reklamer