Nå, nu er det vist ved at være på tide at få skrevet lidt mere om vores tur. Min mor blev ihvertfald helt bekymret, da jeg ikke har skrevet i flere dage- undskyld mor ❤️

Vi har de seneste dage haft skønt vejr (dog ikke i dag), og vi har derfor brugt dagene ved poolen. Louise er stået op kl 6.45 om morgenen, for at gå ned og reservere solvogne. I dag vadede hun også ned mod poolen, ganske overrasket over at man på et 5 stjernet hotel faktisk vasker parkeringspladsen. Da hun kom ned til poolen gik det op for hende, at SÅ fint er hotellet dog heller ikke- det regnede!! Så ganske slukøret traskede hun op i seng igen 😝

Inden min far døde, gav han mig sin vielsesring. Sidste år i Alanya skulle jeg have den lavet mindre, og ved ikke hvad Søren der gik galt, men de maltrakterede ringen totalt! Ændrede udseende, den blev mega tynd og stenene skar mod huden, og den var ved at knække. Jeg har været så ked af det pga den ring, da den betyder rigtig meget for mig. Jeg har god erfaring med at få repareret smykker hos Unique Gold & Silver i Marmaris, og tog derfor chancen. Han fik et billede af min søsters ring, og skulle så genskabe ringen. Og lad os bare sige, at jeg er ualmindelig lykkelig og taknemmelig!

Min søsters


Deres brøler i Alanya 


Og nu!!


Vi har nu været her en uge, og har været ude at spise en enkelt gang. Vi har all inklusive, så det oplagte er at spise på hotellet. Men lidt andet skal man dog også prøve. Vi tog ned i marinaen og fik en 3 retters menu med sodavand- 375kr for to personer. 


Og nu hvor vi har været her en uge, har vi faktisk kun taget taxa en eneste gang. Og det var fordi det regnede helt tosset! De knap 4 km langs Strandpromenaden er simpelthen så flot og hyggelig. En masse hoteller at kigge på, skibene, stranden osv. Vi nyder ihvertfald gåturen. 


Generelt tror jeg egentlig at vi begge nyder ferien. Vi er egentlig et meget godt makkerpar. Louise er meeeeeeget stille og med stor tålmodighed, og det er jeg ikke 😝 jeg kan ihvertfald kun sige at jeg er meget glad for at dele ferien med hende 😊 også selv om hun ikke vil være gift med mig! Jeg havde ellers planlagt, at når de henvender sig til os og spørger om vi er søskende, veninder eller andet, så ville jeg svare at louise er min kone- men det må jeg alligevel ikke for hende 😝


Jeg har brokket mig over ikke at kunne komme til stranden, og i dag op vej hjem til hotellet, fik jeg øje på stranden ved et andet hotel. Det er da det hotel jeg vil på næste gang!! Tror nok lige at det skal tjekkes nærmere ud!!


Og som slut på eftermiddagen fandt vi en enkelt solstråle eller to på altanen. Men det var absolut begrænset hvad det kunne blive til 😔

Reklamer