Når man nu ikke kan sove om natten, så kan man jeg lige så godt bruge tiden på at blogge. Ja, og hvorfor er det så lige at jeg ikke kan sove? Jo ser du, det er såmænd fordi, jeg IGEN ikke har tænkt mig om!

Lørdag fik jeg den idé, at jeg da blev nødt til at lave en prøveopsætning, af min nye tilbygning til teltet. Og det valgte jeg selvfølgelig at gøre en dag hvor det blæste gevaldigt! Jeg blev da også lige mindet om, hvorfor jeg har et luft-telt- de der pokkers stænger er ikke særlig Kristina-venlige! Men vi klarede rent faktisk at få tilbygningen sat op omkring gyngestativet, og fik fik utrolig nok, også tilbygningen ned i posen igen! 😝

Efter vores lille teltkamp, begav vi os ud i en omgang monopoly. Og lad os bare sige, at jeg er glad for, at det kun var monopoly-penge, for Elias tværede fuldstændig Louise og jeg ud! Men på den anden side kunne det da være fedt, hvis Elias får lige så meget succes i det virkelige liv! Han styrede det ihvertfald med hård hånd.

Senere lørdag fik Elias så den idé, at ham og jeg skulle sove i telt, inde på stuegulvet. Og uden at tænke mig om, siger jeg at selvfølgelig skal vi da det! Elias legede der inde i løbet af dagen, og Louise fik også smidt mig der ind, da jeg skulle sove. Jeg syntes faktisk at natten gik overraskende godt, og jeg kunne have været mere smadret, da jeg vågnede imorges. Undrede mig faktisk over at det var gået så godt, men det var jo bare med at nyde det 😊 Over middag fandt jeg så Zenta, sovende inde i teltet. Og jeg blev da nødt til lige at putte lidt med hende. Det resulterede i, at jeg faldt i søvn der inde, og sov i to timer. Og er du da fuldstændig tosset, jeg har ondt her i aften!!

  

Gad vide om jeg nogensinde lærer at tænke mig om, og acceptere at jeg har en komplet umulig krop!? På et eller andet plan håber jeg aldrig at jeg lærer det, da det ville betyde, at jeg skulle give afkald på nogle dejlige oplevelser. Men på den anden side, så er jeg heller ikke super meget fan af at besvime og kaste op pga smerter! Men skal jeg absolut vælge mellem pest eller kolera, så vælger jeg oplevelserne. Tænk hvis jeg skulle give afkald på vores årlige telttur til Italien, mine rejser, frivilligt arbejde i UK, legolandsture, telttur i stuen med Elias osv! Den tanke kan jeg simpelthen slet ikke bære!

Selv om det måske for andre, lyder fuldstændig sindsygt det jeg har gang i, så forestil dig, aldrig at kunne tage en tur i skoven med dit barn, en hjælper skal prøve rutsjebanerne i Lalandia med dit barn, du skal kigge på når resten af familien bowler osv. Det er faktisk ikke så nemt, som det måske lyder til.

Min ulempe er måske også, at jeg ikke altid har været syg. Hvis jeg nu var født med mit handicap, havde jeg aldrig prøvet andet. Men det har jeg! Jeg har taget en uddannelse og været på arbejdsmarkedet, hvor mit job var at hjælpe andre. Og nu sidder jeg i modsatte situation- andre skal hjælpe mig! Nogle vil måske kalde det mangel på sygdomsaccept, og det kan vi måske også godt kalde det. Jeg har accepteret, at kørestolen er kommet for at blive, at hverdagen er mere bøvlet, at jeg aldrig kan planlægge morgendagen- ved aldrig hvordan jeg har det imorgen, at her er hjælpere i hjemmet døgnet rundt og privatliv er noget naboen har, og at vores kontor er inddraget til hjælperværelse. Jeg vil ikke sige, at jeg render rundt og er bitter. Men hvor ville jeg dog ønske at der på et tidspunkt bliver fundet en mirakelkur, så jeg stadig kan få lov til , at leve mit til tider tossede liv, uden at få så forbandet ondt!

Men når man så alligevel vælger at gøre ting, som man ved man bliver straffet for, så er det godt at man har gode hjælpere til at pusle om én, når man bliver ynkelig dagen efter 😝 Efter Elias er blevet puttet (i min seng), har Louise og jeg hygget med film, kiks og ost. Mmmm…..

Men alt i alt, så har jeg haft en fantastisk weekend! Håber jeg også at I har 😊

Reklamer