For 12 år siden anede jeg intet om kræft. Jo, bevares, jeg vidste da at det var en frygtelig sygdom, som man desværre kunne dø af- men det var også det!

I Januar 2003 blev min far rigtig syg, og det blev bare værre og værre. Min far har dog altid være af den holdning, at skulle han dø, så ville han ikke vide hvorfor. Dette var også årsagen til, at han ikke var til at drive tillæge. I slutningen af februar havde han tabt sig rigtig meget , og havde det efterhånden rigtig dårligt. Så han overgav sig og tog til læge. D. 5. Marts fik han konstateret lungekræft, og d. 19. Marts skulle han have sin første kemobehandling. Dette nåede han dog aldrig, da han døde d. 19. Marts kl 8.10. Han fik en blodstyrtning d. 16. Og d. 17. Marts, og en igen d. 19. Marts, som han så døde af.

At stå som 19 årig og miste min far, og samtidig se min 11 årige lillesøster knække fuldstændig sammen, er noget af det sværeste jeg nogensinde har prøvet! Selv om jeg ikke bryder mig om at sige det, så var min far alkoholiker, og har da til tider gjort hverdagen svær i vores lille familie. Men jeg er også af den holdning, at der som regel er en grund til at folk begynder at drikke. Ikke for at forsvare min far, men han var et godt menneske, som nok desværre var “fanget” i et dårligt ægteskab. Mine forældre kunne ikke finde ud af at være sammen, men de kunne heller ikke undvære hinanden. Men at mine forældre var som hund og kat, ændrer ikke på min kærlighed til min far, og på hvor svært det var at miste ham! Jeg ønsker ikke for min værste fjende, at skulle stå i den situation!

Jeg har stået på sidelinien, og prøvet på at støtte min hjælper (og gode veninde), i hendes rigtig gode venindes sygdomsforløb. Hun blev pludselig syg og fik konstateret leukæmi, og hele hendes sygdomsforløb gik også rigtig stærkt. På trods af stærke kemokure, var der desværre intet at gøre 😞 Hun efterlader mand og to små børn- igen, det bør bare ikke ske!! Jeg ved at hele forløbet har været ufattelig hårdt for min veninde (og er det bestemt stadig), og jeg gøre alt for at finde en måde at knække koden til den pokkers sygdom!

Min veninde har syv hunde, som hun løber agility med. Hendes verden drejer sig rigtig meget om hunde, og derfor har det været helt naturligt for hende, at hjælpe med at starte “hundesport mod cancer” op. Meningen er at man blandt andet kan arrangere en gåtur med hunde, foredrag, agility kursus, play-dates med hunde eller lignende, og så lade folk betale x antal kroner for at deltage. Lad os nu sige at man samles 10 personer til en fælles gåtur, og efterfølgende kaffe og kage, og folk så hver især betaler 30kr. Ja, det er så 300kr der går til kræftens bekæmpelse, og man får en hyggelig oplevelse ud af det. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser. http://www.hundenyheder.dk/hundefolk-samler-sammen-til-kraeftens-bekaempelse/

Derudover vil jeg også lige vise nogle super fine armbånd de har fået lavet! De koster 50kr, og kan bestilles hos mig i de viste farver 😊 desværre kan jeg ikke køre land og rige rundt med dem, men jeg vil gerne tilbyde at sende dem, mod betaling af Porto 😃

Jeg håber at I at lyst til at støtte op om dette fantastiske tiltag! Og skulle i være nysgerrige på, at de de arrangementer der allerede er oprettet, så tilmeld jer Hundesport mod Cancer på facebook 😃

Reklamer